Aros Adventure

Logo Aros Adventure payout i negativ
  • Book ture
  • Private
    • Kalø – Guidede ture
    • Vandreture i Mols Bjerge
    • Byvandringen Vikingernes Aarhus
    • Spis Naturen
  • Skoler, undervisning og lejrskoler
  • Erhverv
    • Busguide
  • Natur- og historieblog
  • Om os
    • Om os
    • Kontakt os
    • Aros Adventure – TV udsendelser og artikler om historien og naturen i Østjylland.
    • Testimonials – Aros Adventure
    • Persondatapolitik
  • Hent Brochure
Byvandringer i Aarhus med Aros Adventure

 

 

 

 

Ud i naturen og ind i historien…

Aros Adventure er event- og oplevelsesoperatør. Vi dækker outdoor, historie og natur med en række oplevelser i by og land,
året rundt.
Aros Adventure tager afsæt i den nordiske tradition for friluftsliv og i vores fælles historie. Vores mission er at formidle naturen
og historien på en seriøs, underholdende og tilgængelig måde.
Oplevelserne er autentiske fordi, de handler om vores egen natur, kultur og historie.
Vi har siden 1984 arbejdet med kanoture, jagtture, fjeldture, bræture (gletcher), vandreture og vinterskiture. Madlavning
på bål, sportslige udfordringer, udendørs overnatninger i telt, shelter og meget mere.

Nationalpark Mols Bjerge, Søhøjlandet, de store skove på Djursland, havet og øerne er fantastiske steder til unikke
oplevelser. Historien er nærværende og giver området en ekstra dimension.
Vi laver helst oplevelser, hvor deltagerne bliver aktiveret som en del af arrangementet. Det skaber nærhed og giver
uforglemmelige oplevelser.

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere.

Tag med ud og bliv klogere på det, der ligger lige udenfor.

https://www.arosadventure.dk/wp-content/uploads/2019/11/Aros-adventure-Slideshow-kort-præsentation.mp4

 

  • Outdoor
  • Busture – Nationalpark Mols Bjerge, Djursland, Aarhus
  • Temature
  • VIP-guide
  • Konference
  • Naturterapi
  • Spis naturen
  • Byvandringer
  • Teambuilding
  • Sammenrystning
  • Virksomhedsbesøg
  • Utraditionelle møder
  • Udflugter med indhold

Vi har altid en god ide til oplevelser med indhold!
Tag med ud og bliv klogere på det, der ligger lige udenfor!

Kontakt os på tlf. 2161 6767 eller info@ArosAdventure.dk og hør nærmere.

Outdoor Mols bål

Outdoor

Den østjyske natur med nationalpark, søhøjland,  store skove og mange kyststrækninger giver optimale muligheder for at lave vandreture, madlavning på bål, kanoture, sejlads, fiskeri, stjerneture, udendørs overnatninger i telt eller shelter, bål, sportslige udfordringer og meget mere. Vi guider og fortæller om historie, geografi, fauna, praktiske forhold mv. på turene.

Oplev Nationalpark Mols Bjerge, Helgenæs, de store skove på Djursland, Søhøjlandet, havet og øerne omkring os.

Vi udbyder en lang række oplevelser i naturen for både virksomheder, private, børnefamilier, skoler,  foreninger mv.

Vi ta’r vare på at turerne IKKE bliver overlevelsesture, men til gode turoplevelser.

Vikingernes Aarhus, guide

Historie

Der har boet mennesker i Østjylland siden jægerstenalderen og der er utallige historiske vidnesbyrd på de forskellige tidsperioder og de begivenheder der har fundet sted frem til idag.

Vi laver en række byvandringer i Aarhus og temature i hele Østjylland, hvor vi går tæt på historien, sagn og myter og de vidnesbyrd, der står den dag idag.

Mange af de historiske begivenheder har været meget dramatiske med belejringer, søslag, besættelser, kaperi (sørøveri), magtkampe, kongemord og meget meget mere, der kan opleves i vores temature om Vikingebyen Aarhus, Marsk Stig, i General Ryes fodspor, Bronzealderfolket på Mols, Borgen Kalø, Aarhus under 2. verdenskrig,  Øm kloster, Rosenholm, henrettelser på torvet, Bombardementer, Havnen og universitetet, der har løftet Aarhus og mange andre temaer.

Vi er også åbne for andre ture om arkitektur, kirkerne, byudvikling mv..

Fuldmånetur Mols nattesyn

Stjerne- og natteture

Oplev nattehimlen med mørke, måne og stjerner.

Oplev en vandretur i nattemørket. Er der skyfrit, får vi glæde af månen og stjernerne.

Vi sætter fokus på menneskes naturlige nattesyn – Nattesyn er måden, hvorpå øjnene tilpasses til at se i mørke. Jo længere man har været i mørket (uden brug af skarpt hvidt lys), des bedre et nattesyn har man.  Har du først fået godt nattesyn kan du orientere dig og bevæge dig i nattemørket.

På heldige aftener møder vi nattedyrene, flagermus, ugler og grævling.

På turene vil du også opleve nattens lyde og dufte. Her udfordres sanserne!

Vild mad på bål, nak og æd

``Spis naturen``

Et af vores helt store specialer er “Spis naturen”  hvor vi samler råvarerne i naturen, fanger fisk og måske bruger vildt til at lave et godt måltid, enten under primitive forhold over et bål i den fri natur, eller i et krokøkken.

Vi bruger naturens råvarer – fisk, skaldyr, vildt, frugt, urter og en række danske råvarer og lægger stor vægt på at få et veltilberedt og velsmagende måltid ud af det, vi har.

Vi udbyder også en række temaaftener på fisk, vildt, kryddersnapse-kursus, “Ølsmagning & lejrbål”, naturen som spisekammer mv.

Se filmen “Spis naturen” her 

Børn fanger fisk, plukker urter og laver mad på bål.

Børnefamilier

Oplevelserne for børnefamilier foregår i naturen, hvor vi bruger elementerne Ild, vand, jord og luft til at skabe oplevelser. Niveauet af oplevelser sættes efter børnenes alder og kunnen.

Vi laver dagture og week-end ture i bålhytte og med elementer som fiskeri, båltænding, lær at bruge kniv og økse, madlavning og sankning af urter og meget mere.  Ofte kombinerer vi naturoplevelserne med historiske fortællinger fra området.

Der udbydes forskellige ture med progression, så der kan laves udfordringer til alle aldersgrupper.

Specielt vores far-børn week-end ture er meget populære.

Guidede vandreture på Mols. Her ved Poskær Stenhus

Vandreture

Aros Adventure udbyder forskellige guidede vandreture hvor der sættes fokus på natur- og historieoplevelser.

Vi laver vandreture i Nationalpark Mols bjerge og på det meste af Djursland.

Vandreturene bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På  turerne er der tid til refleksion.

Se de udbudte ture for private på www.ArosAdventure.dk/oplevelser/ eller forhør nærmere.

Kanotur på Allingåen - Vikingernes gamle vandvej

Kanotur på vikingernes gamle vandveje

Prøv en kanotur på en af de danske åer – Her er der gode oplevelser for hele familien, og  for de der holde af gode natur- og historie oplevelser. Det er en fantastisk oplevelse at følge de gamle vandveje hvor vores forfædre færdedes i oldtiden.

Vi tilbyder instruktion og guidede ture og er genre behjælpelige, hvis I vil lave jeres helt egen tur.

Se de udbudte ture for private på www.ArosAdventure.dk/oplevelser/ eller forhør nærmere.

Bente Elisabeth Endresen bor på Mols og maler naturmotiver

Kunst

Den norskfødte maler Bente Elisabeth Endresen er uddannet på Aarhus Kunstakademi. Bente Elisabeth har atelier på Galleri Mols i Mols Bjerge. Fokus er på de indtryk, vi får i den nordiske natur og de nordiske landskaber. Hun har udstillet i både USA, Europa og Indien, Danmark, Norge, Finland, Island, Færøerne. Bente Elisabeth har bl.a. malet billeder til Dronning Margrethe, Tromsø Domkirke og Kangerlussuaq Lufthavn

Der er en særlig stemning i Bente Elisabeths billeder. Malerierne leder tankerne hen på vintertåge, sommerhimmel, landskaber og blomsterenge. Bente Elisabeth er overbevist om, at kunst kan skabe positive vibrationer i rum og inspirere vore tanker.

Bente Elisabeth arrangerer særlige events, hvor en gruppe kan gå på opdagelse i en kunstners verden. Og hvor hun fortæller om sit kunstnerliv, samt sætter deltagerne på sjove opgaver som kan give dem en ny indgang til at opleve kunst.

  • Events
  • Kunst-ture
  • Teambuilding udfra maleri
  • Kunstforståelse
  • Udsmykningsopgaver
  • Kunstforeninger
  • Spørg ved specielle ønsker
Outdoor Danmark og Norden

Fjeld og Vildmark

Oplev den svenske vildmark eller de norske fjelde.

Norden byder på en fantastisk og utrolig varieret natur.
Aros Adventure har mange års erfaring med kanoture, bræture (gletcher), vandreture og vinterskiture.

Vi byder ind med:

– Sikkerhed
– Faglig erfaring
– Historiefortælling
– Formidling af nordisk kultur og tradition

Forhør nærmere.

Formidling for børn - Her med en skrubbe

Naturformidling for børn

Børn er nysgerrige og elsker at udforske..

Vi laver derfor en række forløb på 1-2 timer, hvor naturen udforskes- typisk ved stranden eller i skoven.

  • Fisk
  • Krabber
  • Urter
  • Dyr

Det er oplagt at se og føle, men vi renser og klargør også fisk, fasaner, råvildt eller ænder til spisning, så børnene ser hvor maden kommer fra.

#Trangtiltang Det er let at finde og tilberede tang til et velsmagende måltid.

Tangsafari med Nordisk Tang

Måske forbinder du kun tang med de makiruller, du bestiller, når du skal have sushi. Men tang er meget mere end det! Tang har mange gode egenskaber, og kan faktisk betegnes som et ”bæredygtigt superfood”. Havets grøntsag, som tangen kaldes af tangnørderne, vokser nemlig over alt langs de danske kyster, hvor den venter på at blive høstet og spist. Hos Nordisk Tang bruger vi kun tang fra Norden, og vi bruger det i alt fra pesto, til øl til sennep. Tang kan tilføre retter både smag, salt, konsistens og hjælper til at fremhæver andre smagsoplevelser, fordi det har et højt indhold af umami. Træk i gummistøvlerne og tag med på tangsafari i vandkanten.

Hvad er inkluderet?

2 timers tangsafari
Tang til hjemmebrug
Smagsprøver
Besøg på Tanggården på Endelave / eller Fabrikken i Grenå
Mulighed for at købe produkter.

Busguide Mols guideservice Vip-guide vandreguide

Busture / Busguide - i Nationalpark Mols Bjerge, Djursland og Aarhus

Kender du Danmark?

Professionel guideservice med bred viden og indsigt i den danske natur, kultur og historie. Vi laver underholdende og lærerige ture, hvor vi gerne ta’r en dialog med gæsterne.

Vi har kendskab til egnede busveje og vejleder busselskaber til at finde de farbare ruter i Nationalpark Mols Bjerge, Aarhus mv.

Vi arrangerer ture i hele Østjylland på konkrete lokaliteter, hvor vi formidler “bredt” om mange emner, eller laver temaer på specifikke emner.

  • Nationalpark Mols Bjerge
  • Aarhus
  • Djursland

Temature:

  • Vikingerne
  • Den 1. Slevigske krig 1848 – 50
  • Fugletræk
  • Virksomhedsbesøg
  • Englandskrigene
  • Geologi
  • Historieundervisning
  • mv.
Østers & Bobler, vild frokost eller middag i naturen.

Event

Vi laver arrangementer målrettet forskellige grupper, hvad enten det drejer sig om firmature, skoleudflugter, kulturarrangementer, pensionist- og studieture, julefrokoster, fødselsdage, polterabends, teambuilding eller helt andre formål.

Vi har altid en god ide!

Certificeret guide Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge

“Dette land har guderne gjort sig stor umage med!”

Achton Friis, De jyders land

Mols alle de naturtyper der findes i Jylland, bortset fra klitterne, og er også rig på kulturlandskaber. Istidslandskabet er unikt og der findes et utal af stendysser, broncealderhøje, bavnehøje og vidnesbyrd om vores kulturarv.

Området er meget smukt er der er alle muligheder for outdoor aktiviteter og for de der er er interesserede i historie, biologi og geografi.

 

Aros Adventure er CERTIFICERET PARTNER med Nationalpark Mols Bjerge.

For at være spids på opgaven har Aros Adventure deltaget i Nationalparkens uddannelse. Her har vi fået et særligt indgående kendskab til landskab, natur og kulturhistorie, andre partnere og Nationalparken samt arbejdet med værtsskab og storytelling.

Aros Adventure byder velkommen i Mols Bjerge..

Vildt, vild mad, outdoor

Vildt & Jagt

Aros Adventure opfatter vildtet som en god, lokal, bæredygtig og sæsonfrisk råvare, der smager fantastisk.  Vi bruger derfor gerne vildtet som en del af vores arrangementer – teambuilding, “sammenrystning” eller outdoorkurser.

Vores brug af vildt følger jagtsæsonen og årstiderne.  Specielt i efteråret er der store muligheder for at få vildt på menuen.

Vi bruger kronvildt, råvildt, harer, fasaner, ænder, råvildt og de vildtarter der er jagtbare.

 

Forhør nærmere på tlf. 2161 6767 eller info@ArosAdventure.dk

Børne- og familiefotografi - en oplevelse om en dag i jeres liv

Helene Hennings Fotografi har en dokumentarisk tilgang til det at lave familiebilleder og det foregår hjemme hos jer, eller til jeres arrangement. Uden opstillinger, instruktioner, teknik og blitz.
Det skal være sjovt, ustressende, stille og roligt – vi bruger god tid og resultatet bliver en fotofortælling, sammensat af de billeder I vælger ud.
Vi tager også gerne med ud til steder I vælger eller på tur med Aros Adventure.
Se evt. mere på www.helenehennings.com

Testimonial:
@Helene jeg er målløs over de billeder! Det er meget rørende for mig at se dem. De er fantastiske! Jeg bliver fuld af selvkærlighed og accept omkring hele vores familie, for hvor er vi fine, ægte og gode nok.. Det kan jeg jo se på dine billeder
TAK!
Det er særligt at blive set og spejlet af så rart og fint et menneske som dig. Jeg håber for dig og mange andre familier, at du også kan give dem den oplevelse i fremtiden

Christina Louise Bliksted

PRISER:
https://www.helenehennings.com/contact

Naturterapi

Naturterapi

Forskning har dokumenteret, at ophold i naturen kan reducere stressniveau, depressioner, styrke immunforsvaret, sænke blodtrykket, reducerer sygefravær og forbedre nærvær, humør og selvværd.

Aros Adventure arbejder med naturbaseret sundhedsfremme udfra “ViNaturs” metode, der er bygget op omkring 4 søjler – Natur, krop, psyke og fællesskab.  hvor vi beskæftiger os med social, mental og psykisk sundhed.

Aktiviteterne vil ligge i spændet imellem natur, outdoor og kulturhistorie. Vi vil give deltagerne nogle værktøjer og succesoplevelser ved at lave aktiviteter som fx:

  • Lettere vandreture på attraktive lokationer, hvor naturen, kulturen og historien er helt unik. Kombinationen af bevægelse,    sanseindtryk, aktive opgaver og en god kultur- og naturformidling af området, skal lære deltagerne at finde roen og slappe     af ved at bevæge sig i naturen og blive inddraget i kulturhistorien.
  • ”Spis naturen”, hvor der tilberedes et måltid på bål af fx fisk, vildt, tang, muslinger, rejer og de urter, svampe mv. der sankes i skoven og langs stranden. Maden laves som ”slow-cooking”, hvor der er god tid til tilberedning og til at samarbejde om en konkret opgave – det næste måltid. Under madlavningen fokuserer deltagerne på maden og det praktiske samarbejde, samtidigt med at de sociale relationer styrkes.
  • Mindfulness øvelser i naturen. Sanserne skærpes og bevidstgøres gennem berøring med de fire elementer – ild, vand, jord, luft. Konkrete eksempler herpå er fx åndedrætsøvelser med fødderne i vand, meditation i græsset, læne sig op mod kraftig vind, eller fokus på lyde i naturen.
  • I forløbet vil der være et stigende krav om samarbejde mellem deltagerne, således at der kan løses
    større og mere komplekse opgaver.
    Der indgår altid et måltid i et møde, således at deltageren kun skal møde op og ikke tænke på forplejning.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev!

Bemærk at du ved tilmelding accepterer at vi registrerer din e-mail adresse og intet yderligere. Læs vores persondatapolitik her.                                                                                Frameld nyhedsbrevet ved at returnere mailen med besked om afmelding.

Aros Adventure

  • Kontakt os
  • Om os
  • Persondatapolitik

Aros Adventure | Kaløvej 100, Havhuse, 8543 Hornslet | Tlf. 2161 6767 | info@ArosAdventure.dk | Konto: 7305-0001073796 | CVR nr. 3429 1748