UD I NATUREN OG IND I HISTORIEN
Aros Adventure er en event- og oplevelsesoperatør, der dækker outdoor, historie og natur, året rundt. Vi tager afsæt i den nordiske tradition for friluftsliv og i vores fælles historie. Vores mission er at formidle naturen og historien på en seriøs, underholdende og tilgængelig måde. Oplevelserne er autentiske, fordi de handler om vores egen natur, kultur og historie.
Outdoor
Den østjyske natur med nationalpark, søhøjland, store skove og mange kyststrækninger giver optimale muligheder for at lave vandreture, madlavning på bål, kanoture, sejlads, fiskeri, stjerneture, udendørs overnatninger i telt eller shelter, bål, sportslige udfordringer og meget mere. Vi guider og fortæller om historie, geografi, fauna, praktiske forhold mv. på turene.
Oplev Nationalpark Mols Bjerge, Helgenæs, de store skove på Djursland, Søhøjlandet, havet og øerne omkring os.
Vi udbyder en lang række oplevelser i naturen for både virksomheder, private, børnefamilier, skoler, foreninger mv.
Vi ta’r vare på, at turerne IKKE bliver overlevelsesture, men til gode turoplevelser.
Historie
Der har boet mennesker i Østjylland siden jægerstenalderen, og der er utallige historiske vidnesbyrd fra de forskellige tidsperioder.
Vi laver en række byvandringer i Aarhus og temature i hele Østjylland, hvor vi går tæt på historien, sagn og myter og de vidnesbyrd, der står den dag idag.
Mange af de historiske begivenheder har været meget dramatiske med belejringer, søslag, besættelser, kaperi (sørøveri), magtkampe, kongemord og meget, meget mere, der kan opleves i vores temature om Vikingebyen Aarhus, Marsk Stig, i General Ryes fodspor, Bronzealderfolket på Mols, Borgen Kalø, Aarhus under 2. verdenskrig, Øm kloster, Rosenholm, Henrettelser på torvet, Bombardementer, Havnen og universitetet, der har løftet Aarhus og mange andre temaer.
Vi er også åbne for andre ture om arkitektur, kirkerne, byudvikling mv..
Stjerne- og natteture
Oplev nattehimlen med mørke, måne og stjerner.
Oplev en vandretur i nattemørket. Er der skyfrit, får vi glæde af månen og stjernerne.
Vi sætter fokus på menneskets naturlige nattesyn – Nattesyn er måden, hvorpå øjnene tilpasses at se i mørke. Jo længere man har været i mørket (uden brug af skarpt hvidt lys), des bedre et nattesyn har man. Har du først fået godt nattesyn, kan du orientere dig og bevæge dig i nattemørket.
På heldige aftener møder vi nattedyrene, flagermus, ugler og grævling.
På turene vil du også opleve nattens lyde og dufte. Her udfordres sanserne!
``Spis naturen``
Et af vores helt store specialer er “Spis naturen” hvor vi samler råvarerne i naturen, fanger fisk og måske bruger vildt til at lave et godt måltid, enten under primitive forhold over et bål i den fri natur, eller i et krokøkken.
Vi bruger naturens råvarer – fisk, skaldyr, vildt, frugt, urter og en række danske råvarer og lægger stor vægt på at få et veltilberedt og velsmagende måltid ud af det, vi har.
Vi udbyder også en række temaaftener på fisk, vildt, kryddersnapse-kursus, “Ølsmagning & lejrbål”, naturen som spisekammer mv.
Se filmen “Spis naturen” her
Børnefamilier
Oplevelserne for børnefamilier foregår i naturen, hvor vi bruger elementerne Ild, vand, jord og luft til at skabe oplevelser. Niveauet af oplevelser sættes efter børnenes alder og kunnen.
Vi laver dagture og week-end ture i bålhytte og med elementer som fiskeri, båltænding, lær at bruge kniv og økse, madlavning og sankning af urter og meget mere. Ofte kombinerer vi naturoplevelserne med historiske fortællinger fra området.
Der udbydes forskellige ture med progression, så der kan laves udfordringer til alle aldersgrupper.
Specielt vores far-børn week-end ture er meget populære.
Vandreture
Aros Adventure udbyder forskellige guidede vandreture, hvor der sættes fokus på natur- og historieoplevelser.
Vi laver vandreture i Nationalpark Mols bjerge og på det meste af Djursland.
Vandreturene bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På turene er der tid til refleksion.
Fjeld og Vildmark
Oplev den svenske vildmark eller de norske fjelde.
Norden byder på en fantastisk og utrolig varieret natur.
Aros Adventure har mange års erfaring med kanoture, bræture (gletcher), vandreture og vinterskiture.
Vi byder ind med:
– Sikkerhed
– Faglig erfaring
– Historiefortælling
– Formidling af nordisk kultur og tradition
Forhør nærmere.
Naturformidling for børn
Børn er nysgerrige og elsker at udforske..
Vi laver derfor en række forløb på 1-2 timer, hvor naturen udforskes- typisk ved stranden eller i skoven.
- Fisk
- Krabber
- Urter
- Dyr
Det er oplagt at se og føle, men vi renser og klargør også fisk, fasaner, råvildt eller ænder til spisning, så børnene ser hvor maden kommer fra.
Vildt & Jagt
Aros Adventure opfatter vildtet som en god, lokal, bæredygtig og sæsonfrisk råvare, der smager fantastisk. Vi bruger derfor gerne vildtet som en del af vores arrangementer – teambuilding, “sammenrystning” eller outdoorkurser.
Vores brug af vildt følger jagtsæsonen og årstiderne. Specielt i efteråret er der store muligheder for at få vildt på menuen.
Vi bruger kronvildt, råvildt, harer, fasaner, ænder, råvildt og de vildtarter, der er jagtbare.
Forhør nærmere på tlf. 2161 6767 eller info@ArosAdventure.dk